fredag den 20. april 2012

Lammekølle

Jeg har længe været en smule angst over for ideen om at skulle lave en steg...det var noget kokke gjorde, uddannede folk, eller nogle med noget mere erfaring end mig i et køkken.
Men efter i noget tid gerne at have villet tage udfordringen op, efter at have set andre stege en lækker lammekølle, eller måske en fræk lille oksesteg besluttede jeg mig, nu skal det prøves. Hvad var da en bedre lejlighed til projektet, end at jeg skulle ses med de gamle drenge fra tiden på Århus Akademi. Det er altid et gilde af en anden verden når vi spiser sammen, så jeg følte det lidt som en ildprøve at skulle stå for hovedretten den aften. Men minerne og tilkendegivelserne efterfølgende, da det lamsebenet var indtaget, lod mig forstå at prøven var bestået....jeg kunne endelig tilberede en kick-ass steg...mums.

Har du selv haft det på samme måde, så læs her, så kan du osse lave en kick-ass steg, for det kræver virkelig ikke det store, blot et stegetermometer, det er koden. Når det er anskaffet, så er det kun pengepungen og ovnens størrelse der sætter den øvre grænse for, hvor mange og, hvor store stege du kan lave ; )

Jeg ville lade lade det kære lam stå for tur...!!!

Ingredienser:
Lammekølle
Et helt hvidløg
Timian
Olivenolie
Salt og pepper

Jeg tog et smut i føtex og købte en lammekølle, sådan en hvor der er skåret noget fra - det er nok brusk og sener - og så viklet snor om; sådan kan du kende den. Denne opskrift henviser til sådan en type steg, så snart jeg har prøvet andet vil jeg følge op.

Vel på plads i køkkenet stiller jeg ovnen på 250 grader, pelser alle feddene i et helt hvidløg og presser dem ud i olivenolie, gerne deciliter eller måske lidt mere. Godt med salt og pepper en støget spiseskefuld af hver et halvt eller helt brev timian.
Det røres godt rundt og så er det ellers bare at stikke fingrene i godterne og gnide det godt ind i lammekøllen. Gør det mens køllen ligger på bagepladen og det der måtte falde af, put det ind under lammekøllen. Det er nokvigtigt at man gnider det ind i kødet lige før man putter den i ovnen så for meget ikke når at glide ned langs siden.
Når ovnen er varm sættes den indgnedne lammekølle ind og efter 15 minutter skrues ned på 160 grader, nu er det på tide at sætte stegetermometer i kødet, det må ikke stikkes helt i bund, spidsen af det skal være i midten af kødet. Nu er det bare at vente indtil stegen når de 69 grader, det tager nok en times tid eller lidt mindre, men hold godt øje med termometeret. Vel ude af ovnen igen skal kødet hvile, nu skal det svøbes i sølvpapir og på magisk vis får det temperaturen i kernen af stegen til at stige yderligere nogle grader så kødet når op på de rigtige 72 grader.

Nu er det klar til servering...velbekomme.

Det er vigtigt at pointere, dette var min måde at lave min jomfru-lammekølle, men der er et hav af andre metoder, man kunne have snittet huller i stegen og have stukket hvidløg og kviste af frisk timian i den, man kunne have marineret den...det er virkelig kun fantasien der sætter grænserne.

Jeg vil vende tilbage til tilbehør, for det skal der også til!!! ; )

Ingen kommentarer:

Send en kommentar